Profil
Henrik Resting-Jeppesen har gennem 32 år opbygget en omfattende karriere inden for it-distribution – alle årene i samme koncern, Arrow ECS. Han har været med på en markant international vækstrejse, hvor han begyndte med ansvaret for salget i Danmark, senere fik ansvaret for Norden og i dag står i spidsen for salget i hele Europa.
Som VP Sales for Arrow ECS i Europa har Henrik ansvar for en organisation med omkring 2.500 medarbejdere og et budget på 10 mia. euro. Hans primære styrker er ledelse og salg, og gennem sin karriere har han opbygget solid erfaring med at udvikle organisationer, skabe kommerciel vækst og sætte en fælles retning på tværs af lande, kulturer og markeder.
Ved siden af sin internationale karriere har Henrik siden 2010 været medejer af Trøjborg Ejendomme A/S. Han er desuden engageret i bestyrelsesarbejde og sidder i bestyrelsen for fire af Grunnet-familiens selskaber. Han er bestyrelsesformand i Protect A/S og Frederiksen Scientific A/S samt bestyrelsesmedlem i Genua A/S og Spekva A/S.
Henrik bor i Højbjerg ved Aarhus og har to sønner. I fritiden holder han sig aktiv med padel, golf og løb.
Styrker :
Ledelse og salg
Fritid :
Padel, golf og løb


